Send en besked

2 + 7 =

Er du i tvivl om du har styr på GDPR?

GDPR grundkursus for terapeuter og behandlere

Få styr på GDPR

– så beskytter du både dine klienter og din virksomhed

Du ved sikkert allerede, at der i 2018 kom en ny lovgivning – GDPR – om beskyttelse af personoplysninger.

Du ved måske også, at GDPR er vigtigt – men du ved ikke helt, hvor du skal starte, fordi det hele virker så overvældende, og der er så meget, du skal have styr på.

Og måske er du endda nervøs for at få en bøde for ikke at overholde GDPR!

Kom med på kursus om GDPR

På dette GDPR-grundkursus få du hjælp til de mange regler, når Marie Louise og Diana underviser dig i, hvordan du skaber overblik og får styr på, hvordan netop din virksomhed skal leve op til reglerne.

Du får selvfølgeligt en grundlæggende teoretisk viden. Det vigtigste er dog, at vi har det praktiske i fokus. Derfor kommer du til at arbejde med reglerne i forhold til din egen virksomhed i løbet af de to kursusdage.

Tilmeld dig kurset lige her

Hvis du er hurtig, kan du få Early Bird-rabat med koden “Early_GDPR”. Book din plads senest d. 12. august 2020.

Det får du ud af kurset:

  • Grundlæggende forståelse for GDPR: hvad betyder det for mig, hvad betyder begreberne, hvad skal jeg sørge for m.m.
  • Overblik over kravene til dig og din virksomhed, sådan at du kan beskytte dine klienters data i overenstemmelse med lovgivningen (og undgå bøder!)
  • Du bliver ført gennem de lovpligtige risikovurderinger (det er heldigvis ikke så svært, som det lyder!)
  • Juridiske skabeloner til den lovpligtige dokumentation – klar til at udfylde (hvilket vi også gør på kurset)
  • En arbejdsbog til at understøtte det videre arbejde med GDPR i din virksomhed
  • 30 dages adgang til Genparts GDPR Hotline efter kursets afslutning (læs mere her)
  • Overblik over, hvordan du strukturerer det løbende arbejde med GDPR i din virksomhed, så det bliver så nemt for dig som muligt.

Det slipper du for:

  • Bekymringerne om, hvad du skal gøre, hvis din klient spørger ind til, hvordan du beskytter hans oplysninger.
  • Tvivlen over om du har gjort det rigtige rigtigt!
  • Usikkerheden over hvad du skal sige til Datatilsynet, hvis de banker på din dør.
  • Den dårlige samvittighed over at vide, at du ikke har helt styr på reglerne.
  • Utrygheden ved ikke at have overblik over alle de oplysninger, som du har ansvaret for.
  • Besværet ved at selv at opfinde den dybe GDPR-tallerken – den opskrift får du nemlig på kurset.

Hvem er du?

Dette kursus er særligt til dig, der er behandler, terapeut, personlig træner eller på anden vis er vant til at behandle mange oplysninger om fx klienter eller patienter.

Du vil gerne bruge din energi, din tid og dine tanker på dine klienter og ikke på bekymringer om de administrative aspekter af din virksomhed. Du vil gerne have styr på GDPR – én gang for alle – så det er nemt og overskueligt fremadrettet.

Om Marie Louise

Marie Louise Egelund

Marie Louise er uden tvivl en af de helt store GDPR-nørder i branchen – hun er dykket dybt ned i GDPR og Databeskyttelsesloven for at finde frem til dét, som du har brug for (så behøver du nemlig ikke selv at gøre det!).

Hun sætter en ære i at rådgive virksomheder om GDPR, sådan at reglerne giver mening og værdi.

Marie Louises baggrund er en bachelor i Offentlig Administration, certifikat i Persondataret fra Syddansk Universitet samt diplomeksamen i ISO/IEC 27701 fra Dansk Standard.

Mangler du en til at hjælpe dig med at sætte dine mål og planlægge, hvordan du når derhen – ja, så er det Diana du skal have fat i. Det er også årsagen til, at hun er en del af dette kursus – Diana kommer til at hjælpe dig med, hvordan du får planlagt GDPR ind naturligt som en del af din virksomhed.

Ud over at være målsætnings- og planlægningsmentor, så er Diana også forfatter og foredragsholder.

Hendes baggrund er som Cand.merc i brand and communications management fra CBS, og så har hun en NLP Practitioner uddannelse.

Alt det praktiske

Sted: Kurset afholdes på adressen Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg (læs her, hvordan du finder vej).

Tidspunkt: Mandag d. 21. september og tirsdag d. 22. september 2020. Begge dage kl. 9.00 – 16.00.

Forplejning: Forplejning er naturligvis inkluderet: let morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe samt drikkevarer (giv os gerne besked ved tilmeldingen, hvis du har særlige madpræferencer).

Hvad du skal medbringe: Medbring din egen computer og oplader.

VIGTIG INFORMATION! For at kunne gøre brug af Genparts skabeloner undervejs i kurset, skal du have adgang til desktopversioner (dvs. ikke kun online-versionen) af Microsoft Excel og Microsoft Word. Er du i tvivl, så kontakt Marie Louise på telefon 6083 6300 eller info@genpart.dk.

Afbud: Din tilmelding er bindende og eventuel afbestilling skal ske skriftligt. Du kan dog frit melde afbud til kurset, hvis du gør det senest d. 19. august 2020. Ved afbud derefter og indtil 15. september 2020 refunderes du halvdelen af kursusgebyret. Kursusgebyret refunderes ikke ved afbud efter d. 15. september 2020. Såfremt du er forhindret i at deltage, er du altid velkommen til at overdrage din tilmelding til en anden person.

Aflysning: Ved for få tilmeldinger forbeholder vi os ret til at udskyde eller aflyse kurset. Derfor er det vigtigt at du tilmelder dig i tide, hvis du gerne vil på kursus.

Pris

Vi har lavet en lækker introduktionspris til dig for dette kursus, da det er helt spritnyt.

Med andre ord: Det kommer aldrig til at blive billigere!

Deltagerprisen på kommende kurser vil blive 3.997 kr. ekskl. moms.

Men hvis du booker hurtigt og senest d. 12. august, så får du en helt særlig Early Bird-pris på blot 2.497 kr. ekskl. moms.

Indtast blot koden “Early_GDPR”, når du booker din plads.

Bestiller du efter d. 12. august, er prisen 2.997 kr. ekskl. moms.

Skal vi spærre en plads til dig?

Så skal du bare klikke her og gennemføre tilmeldingen til kurset.

Og hvis du er hurtig, kan du få Early Bird-rabat med koden “Early_GDPR”. Book blot din plads senest d. 12. august 2020.